• W.A.S. Entertainment

Rebecca Lou om ‘The Destroyer’

Updated: Jun 14

Rebecca Lou følger op på debutsinglen ‘Lovesick’ med den benhårde power-hymne ‘The Destroyer’ d. 24. juni. Sangen handler om at vriste sig fri at negative energier og booste sig selv, og du kan læse Rebecca Lou’s tanker om sangen i interviewet her.

Hvad har inspireret dig til at skrive nummeret?

»Jeg har haft mange dårlige perioder, hvor jeg har følt mig meget negativ. Især under Corona, hvor jeg slet ikke har kunnet spille musik. Derfor havde jeg brug for stadig at manifestere og holde fast i mine drømme og deraf kom den her sang, sam basically handler om at smadre det negative og rejse sig fra det«.

Hvad ønsker du, at en lytter skal få ud af at høre nummeret? »Jeg håber, at lytteren får et selvværds-boost, tror på sig selv og får mod til at turde stikke snuden frem og være sig selv, som dem de er. Jeg synes det giver mig værdi i mit liv at turde drømme stort, det er også lidt farligt, men hvis man tør så kan der ske fede ting!«

Hvordan hænger nummeret sammen med dit nye projekt? »Det her track er ret særligt for mig, fordi jeg synes at lydbilledet omfavner det genrebrud, som jeg på en måde går igennem lige nu og det er virkelig en sjov process. At der er kæmpe heavy metal agtige trommer og tung guitar, kombineret med det sukkersøde pop beat der bærer tracket nedenunder. Det er ægte doom pop <3«.