• W.A.S. Entertainment

Rebecca Lou om ‘Lovesick’

Den 4. maj, 2021, er rock-rebellen Rebecca Lou klar med førstesinglen ‘Lovesick’ fra hendes kommende album ‘Heavy Metal Feelings’. ‘Lovesick’ er en tempofyldt energibombe af en sang med en ret så finurlig forhistorie. Læs mere om ‘Lovesick’ i interviewet her.


Hvad har inspireret dig til at skrive nummeret?


»Min inspiration til ‘Lovesick’ kommer efter jeg havde mødt min vens fugleedderkop Jenny. Jeg synes hun var så sød og creepy cute, at jeg havde en dagdrøm om, at hun ville komme til live og og blive et rigtigt ægte menneske og vi blev vildt forelskede og hele verden var en stor forelsket tordensky. »Jenny come alive, all your colours make me high«, synger jeg blandt andet i omkvædet. Det var en sjov måde trackets tematik blev kickstartet og jeg endte med at blive i historien, fordi jeg synes den var sjov.«


Hvad ønsker du, at en lytter skal få ud af at høre nummeret?


»‘Lovesick’ er en sang, der gerne vil gøre dig glad og lidt sige fuck det hele og give lytteren mulighed for dagdrømme sig væk i et univers af lyn og torden og store ekstatiske kærligheds-vibes.«


Hvordan hænger nummeret sammen med dit nye projekt?


»Tracket er helt klart mere legende og lyst, rent musikalsk, end noget af min tidligere musik. Produktionen og melodien er mere pop sjov og upbeat og mindre ramt af tungsind.«


Er der andet, som du synes, der er vigtigt at fremhæve ved nummeret?


»‘Lovesick’ er en sang der skal få dig til at glemme hverdagen og alt det svære i et par minutter, og give dig selv lov til at dagdrømme væk i en anden verden et øjeblik. Det trænger vi til!«


'Lovesick' er ude den 4. maj via W.A.S. Entertainment (DK) og Killing Moon (UK).